Medicinalindustrien

Medicinalindustrien - trends inden for forskning og medicin

Vigtige trends peger mod nye medicintyper, kunstig intelligens, genterapi og digital sundhed. Det globale pres som medicinalindustrien har været underlagt i årevis har medført, at industrien forsøger at fodre en slunken pipeline, ved at opkøbe mindre innovative biotek-virksomheder. Men ifølge Børsen er den seneste trend, at industrien også er begyndt at opkøbe nye typer firmaer. Eksempelvis har Roche købt MySugr, der er et app-firma, som hjælper diabetespatienter med at følge egen sygdom og behandling, og Foundation medicine har udviklet en række genomiske tests, som kan matche kræftpatienter med den helt rigtige medicin.

Medicinalindustrien

Medicin og behandling med patienten i centrum

Siden 2018 har “Pationtcentric” været det nye buzzword inden for medicinalindustrien, og bliver endnu mere fremtrædende fremover i takt med, at personlig-medicin vinder mere og mere frem. Skræddersyet-medicin og præcisionsmedicin er blot nogle af de begreber, som dækker over tilpasset medicinske behandlinger. Altså hvor informationer om gener kan tilpasse behandlingen til den enkelte patient. Her på pharma-job.dk kan du læse meget mere om, hvilke trends der rør sig inden for forskning og behandlingsteknologi samt få et indblik i fremtidens medicin. Eller går du med en drøm om at arbejde indenfor medicinalbranchen, så finder du også gode råd og tips på Pharma job.

Nye typer medicin i medicinalindustrien

Virksomheder i medicinalindustrien har gennem det sidste årti arbejdet ud fra en strategi om, at medicin mod sjældne sygdomme sikrer en fair pris på nye produkter. Noget tyder på, at vi kommer til at se en stigning i medicin mod sjældne og alvorlige sygdomme, da disse produkter for alvor begynder at ramme markedet. Noget der vil forstærke effekten yderligere er Genetisk diagnosticering i og med, at alvorlige sygdomme som brystkræft og sklerose, vil blive brudt ned i mindre enheder.

Kina, der ellers er kendt for deres produktion af kopimedicin, er nu for alvor i gang med at udvikle ny medicin og behandlingsformer. Immunterapi, hvor man modificerer kroppens eget immunforsvar til at bekæmpe eksempelvis kræft, er et af Kinas store fokusområder.

Medicinalindustrien

Kunstig intelligens fortsætter sin sejrsmarch i medicinalindustrien

Når man taler om Pharma job diagnosticering og behandlinger, kan man ikke undgå at nævne kunstig intelligens (AI). I 2018 kom nyheden om, at (AI) var bedre til at diagnosticere hudkræft end erfarne dermatologer. Finske Aiforia Technologies Oy, har udviklet en (AI) algoritme, som patologer kan bruge til at diagnosticere sygdomme på baggrund af mikroskoperinger.

Elon Musk virksomheden, Neuralink, forsker i implanterbare grænseflader mellem mennesker og computere, med en ambition om at øge livskvaliteten for mennesker med hjerneskader og handicap. Idéen bag Nuralink er baseret på brugen af “Nural Lace”, som er et fint tyndt net, der kan påføres direkte på hjernen, så man kan kommunikere trådløst med en computer. Et studie har dog vist, at AI systemer er sårbare, da kan hackes og dermed bevidst ændre diagnosticering af patienter. Så videnskaben er ikke nogen let verden.

Vores seneste artikler

dansk vaccinekandidat
Medicinalindustrien

Dansk vaccinekandidat mod Covid-19

Der har været brandblitzkrig i medicinalindustrien i kampen mod corona. Pfizer-vaccinen står lige nu tilbage som superbrandet, mens AstraZeneca oplevede et brandkollaps og den russiske

Læs mere »

Videnskaben fokuserer på genterapi

Forskere inden for medicinalindustrien har stort håb for fremtidens genterapi. Siden 1990’erne har genterapi været godkendt til en række behandlinger af sjældne sygdomme. I 1990 blev fireårige Ashanti DeSilva, som den første patient i verden, behandlet med genterapi. DeSilva led af Adenosine Deaminase Deficiency (ADA), en sjælden immunsygdom der gør, at man er forsvarsløs over for mange sygdomme og infektioner.

Ofte dør børn, der lider af ADA, inden deres første fødselsdag, men DeSilva lever stadig i bedste velgående. Den nanoteknologiske udvikling har gjort det muligt at ændre den menneskelige arvemasse med det formål, at ændre genetiske defekter. Selvom de alvorlige tilfælde heldigvis er sjældne, er der i dag mange veldokumenterede eksempler på, hvorledes vores genom påvirker sandsynligheden for at udvikle sygdom.

Medicinalindustrien

Bør vi behandle sygdomme med genterapi?

I 2015 skete der noget, som skabte enorm debat i hele verden. Kinesiske forskere annoncerede, at de for første gang i historien havde modificeret generne i menneskelige befrugtede æg. Dette vil måske gøre det muligt at helbrede arvelige sygdomme i fremtiden, så hvorfor vakte nyheden så meget opsigt? Allerede tilbage i 1975, da genforskning for første gang blev diskuteret, var forskere i medicinalindustrien bekymrede for, at mennesker ville begynde at manipulere med gener, som styrer hele menneskets organisme.

Én ting er nemlig at ændre ved et menneske efter fødslen, men en anden ting er at gøre det ved et befrugtet æg eller kønscellerne. Her vil ændringerne nemlig gå i arv – også ændringer som måske på længere sigt viser sig at give uforudsete negative bivirkninger. Men er grænserne ved at rykke sig inden for videnskaben?

Genterapien - et potentielt satsningsområde for medicinalindustrien

De store fremskridt indenfor genterapi kan føre til, at vi kan behandle sygdomme som diabetes, kræft og HIV med patientens egne celler. En række tunge aktører i medicinalindustrien ser et stort potentiale i genterapi. Etisk Råd har dog visse forbehold, når det gælder sygdomsbehandling ved hjælp af genteknologi og ikke mindst, når det kommer til at “designe” børn, ved at reparere defekte gener hos mennesker med arvelige sygdomme.

Etisk Råd er desuden bekymret for, at man i fremtiden vil se eksempler på brugen af genmodifikation i det befrugtede æg hos folk, som slet ikke er syge, men bare gerne vil have lidt klogere, smukkere eller stærkere børn.

Fake medicin skal udryddes i medicinalindustrien

EU går i krig mod falsk medicin

Der er en markant stigning i køb af medicin på nettet, og med dette følger en øget risiko for at købe falsk medicin, der ikke er i de rigtige doser, eller i værste fald indeholder farlige ingredienser som eksempelvis pulveriseret mursten og møbellak.

Unikt serie-nummer på hver medicinpakning

De fleste udenlandske net-apoteker drives af kriminelle, og 62% af medicinen er forfalsket og direkte farlig. Derfor vedtog EU i 2019, at medicinalindustrien skulle sætte et unik serie-nummer på alle medicinpakninger. Desuden er det fornuftigt at vælge danske hjemmesider, der er tilknyttet et reelt fysisk apotek, så er man sikker på, at den medicin man køber er ægte.

Digital sundhed i hele verden

Medicinalindustrien har fokus på digital sundhed, der er en sammensmeltning af sundhed og digitale løsninger. Myndighederne i hele verden ruster op omkring digital sundhed, og i 2018 har lande som Israel, Canada, Australien, New Zealand og Danmark udviklet strategier eller guidelines indenfor digital sundhed.

Digital medicin er allerede på markedet

De amerikanske myndigheder godkendte allerede i 2017 “Abilify MyCite”, som er skizofrenibehandling med en fordøjelses-sensor, der kan afsløre, om patienten har indtaget medicinen. Udbredelse af digital kommunikation via mobiltelefon og computer afstedkommer mere og mere inden for sygdoms- og sundhedskommunikation. På sygehusene introduceres også digitale løsninger, blandt andet ved en række apps, som supplerer de fysiske og telefoniske konsultationer.

Medicinalindustrien